Du er her / Referencer (Page 3)

Her kan du læse referencer fra nogle af dem der har rejst med SportConcept International gennem årene. Vi har i mere end 30 år arbejdet med rejsearrangementer for sportsklubber, og har sendt tusindvis på træningsophold, afslutningsture og turneringer rundt omkring i Europa – så det er blot udvalgte referencer du finder på denne side.

AC Horsens

AC Horsens har rejst med SportConcept International igennem flere år i forbindelse med træningslejre og sponsorture. Hver eneste gang har vi oplevet et højt serviceniveau, øjeblikkelig opfølgning på vores henvendelser og gennemførelse af turene med stor kvalitet. Vi kan varmt anbefale SportConcept International, når der skal bestilles træningslejr eller sponsortur.

Kristian Nielsen, Direktør – AC HORSENS

FC Odesos

In 2018, FC Odesos has participated again in the Verona Cup international tournament with three age groups. Nice weather and conditions near the Garda Lake, excellent football fields, strong teams and a very good tournament organization.

We thank SportConcept-int. for the invitation, for the sports emotions and experiences of the boys during the tournament.

Mr. Dimitar Mitov, coach – FC Odesos, Bulgaria

Aalborg Svømmeklub

Aalborg Svømmeklub har haft et godt samarbejde med Sportconcept de sidste mange år. Vi har været rigtig glade for de steder, priser samt for assistance fra lokal guide vi har fået på træningsstedet. Alt har føltes trygt. Jeg kan med god samvittighed anbefale Sportconcept til alle idrætsklubber der skal på træningslejr til udlandet.

Eyleifur Johannesson, Cheftræner – Ålborg Svømmeklub

Vejle Boldklub

VB´s Talentsektor har i flere været på vinter træningslejr i Tyrkiet. Vi har hver gang haft SCI Sportconcept til at arrangere det for os. Vi stiller krav til Hotel, træningsfaciliteter og træningsmodstandere. Endvidere ønsker vi punktlighed, venlighed og god service.

Ovennævnte parametre er hver gang blevet opfyldt til stor tilfredshed. Jeg kan stærkt anbefale SCI Sportconcept  og står gerne til rådighed for yderligere information.

Steen Thychosen, Talentchef – Vejle Boldklub

Hobro IK

Vi har flere gange brugt SportConcept International til at hjælpe os med at arrangere træningslejre under sydens sol, og det har været nogle fantastiske træningsophold i fantastiske rammer, da både hotel og fodboldbaner har været af høj kvalitet. Der har også været en fantastisk service under opholdene, hvor der har været masser af hjælp at hente i forhold til logistik, booking af baner og alt muligt andet. Vi kan varmt anbefale andre at bruge SportConcept International.

Jens Hammer Sørensen, sportschef i Hobro IK

Kalundborg GB

Vi deltog i Verona Cup i 2018 i U17 drenge rækken, det er et supergodt stævne med gode faciliteter. Både drenge og ledere var imponerede, derfor har vi også allerede tilmeldt til 2019.

Per Andersen – Kalundborg GB

Aarhus Swim

I mine mere end 30 år i svømmeverdenen har jeg over tid været afsted på mange træningslejre. Overskrifterne på en træningslejr er i store træk TRÆNE – SOVE – SPISE. Alt skal gerne være det bedste af det bedste til den bedste pris. Alt dette har jeg fundet og fået hver gang jeg har brugt Henrik og SportConcept.

Jeg har over mange år brugt Henrik når vi skulle arrangere træningslejre både med klubhold men også med landshold (Para) og kan med hånden på hjertet sige at ingen træningslejre har skuffet. Rejsen, hotellerne, træningstiderne og baneplads samt maden har været helt i top hver gang vi har brugt Sportconcept og Henrik.

Med få afstikkere har træningslejrene oftest været placeret i Tyrkiet. Luksushoteller med “all incl” og perfekte bassiner på hotelgrundene har været vores foretrukne både forår og sommer. I mange situationer har jeg henvendt mig til Henrik fordi vi lige havde en svømmer mere der skulle med og hver gang har Henrik løst dette hurtigt og super professionelt og det er lykkedes hver gang at få alle med.

I år (2019) har jeg brugt Henrik i uge 7+8 og til sommer kommer SportConcept og Henrik også til at arrangerer en landsholdslejr i Tyrkiet. Mon ikke det bliver samme scenarie i 2020 😉.

Jeg kan klart anbefale at benytte SportConcept når træningslejren går udenlands og helt klart anbefale Tyrkiet som destination hvor Henriks lokale kontakter sikre alle den bedste træningslejr.

Bjarne Kragh, Team Head Coach Aarhus Swim & National Head Coach – Parasport Danmark

Silkeborg IF

Silkeborg IF og Silkeborg Fodbold College har igennem snart 20 år haft et godt samarbejde med Sportconcept omkring træningslejre i udlandet for primært U17, U19 samt vort 1. seniorhold. I de senere år primært i Tyrkiet. Vi har altid oplevet stor kvalitet og service. Både ved planlægningen og forventningsafstemningen vedr. træningslejren, men vi oplever også i høj grad, at de tilknyttede guider gør deres bedste for at få det hele til at “klappe”, mens træningslejren finder sted. Der er altid små justeringer i forhold til baner, bespisning, møder, adgang til fitnessrum, modstandere osv., hvor vi altid har fået den ønskede hjælp. Vi kan varmt anbefale Sportconcept, hvis målet er en træningslejr med høj, sportslig kvalitet.

Jesper Stüker, Sportschef – Silkeborg IF

Vejle Svømmeklub

Vejle Svømmeklub har i en årrække haft et samarbejde med Sport Concept om vores udenlands træningslejr for vores junior/senior-hold.

I år gik turen med 42 svømmere, trænere og holdledere til Titanic Deluxe Belek og oplevelsen var helt i top! Lige fra bestillingen af rejsen til personalet i Tyrkiet. Hotellet, poolen, restauranten og omgivelserne stod mål med prisen og svømmerne fik fuld valuta på træningen. Vejle Svømmeklub har besluttet at samarbejdet med Sport Concept skal være længerevarende og vil de næste år benytte Sport Concept.

En stor tak til Henrik Wieland og team for samarbejdet!

Anne Juul – Vejle Svømmeklub

SønderjyskE

Vi har gennem flere sæsoner gjort brug af Henrik Wieland og SportConcept´s kompetencer i forbindelse med arrangement af vores vintertræningslejre. Det har vi gjort fordi vi her altid har fået et godt produkt, hvor lokation, indhold, service og pris er gået op i en højere enhed. Vi kan derfor varmt anbefale SportConcept som rejsearrangør.

Hans Jørgen Haysen, Sportschef – SønderjyskE